Om lidt er det forbi.. om lidt bliver her stille..
I går var min datter til sin allersidste eksamen i Folkeskolen … i aften er der dimision..
Her tænker i måske at jeg vil til at prale af 10 eller 12- taller… så tror i fejl, for det vil jeg ikke.
Det her handler om noget helt andet.
Min datter har kæmpet det meste af sin skoletid med at knække koden .. det lysnede fra 7.-8. klasse… måske var det et lærerteam de fik, der måske lige matchede hendes indlæringsstil… eller også var tiden moden… jeg er så stolt over hendes kamp, og det at hun uanset hvad kæmper videre.
Når vi er stolte af vore børn så handler det ikke kun om karakterer… Det er vel i den grad om, at vi ønsker, at de unge, der nu skal skabe fremtiden.. de tror på den og at de kæmper, at de har udviklet en selvstændighed, en personlig styrke, en tro på og til at gå efter, at det skal kunne lykkedes.. at vi kan gøre det sammen og noget af det vi (forældre) vægter meget højt … håber jeg! er evnen til at se andre mennesker og ikke kun sig selv, mærke andre give dem omsorg, hjælpe og føle empati.. hvilket i øvrigt gennem 10 års skolegang ikke er en ubetinget fordel ( den ubetingede omsorg for andre)… det kan give personlige slag nu og da…
Uanset hvilken karakter hun fik i går eller noget andet, så er jeg stolt fordi jeg ved at tiden har udviklet… Dem der kæmper og har kæmpet.. dem laver lektier i timevis og gerne forud .. dem, der møder uhyre velforberedt op… altid… uanset om det ikke altid udløser topkarakter, så glædes man virkelig over at de har lært at tro på det.
Sådan har det ikke altid været…. Før 7. klasse var min datter en doven hund (sådan kunne det føles … eller også kunne hun bare ikke uanset hvor meget vi prøvede, at knække koden)
Armene er oppe for den succes!!
Jeg vil gerne hylde Folkeskolen .. i hvert fald vores og de lærerteam, som vi får gennem sådan 10 års folkeskole.. lærere, der i deres vidt forskellighed.. lærer os og i særdeleshed vores børn at takle forskellighederne…
Sammen med en god folkeskole, et engageret lærerteam, nogle dejlige børn, der nu er unge mennesker og nogle fantastiske forældre kan vi finde troen på fremtiden.
Uanset hvordan karakterbogen ser ud, så er der en plads til alle… alle dem der vil , tør , drømmer, tror, kan og håber.
Skulpturen her blev skabt på foranledning af de unge mennesker i 9.a 2015/2016 på Svenstrup skole til deres klasselærer .. til en hyldest for netop at være en af den slags banebrydere
Tak (kære lærer..) fordi…
‐ Du har vist os, at vi er respekterede og skal respektere hinanden.
‐ Vi har haft det sjovt sammen og grinet sammen, og dog har du udgydt respekt
‐ Du har været der for os når noget har været svært når der skulle arbejdes.
‐ Du har vist os rummelighed og givet os plads hver især til, at udvikle os, du har troet på os og støttet os til at tro på os selv.
Du har en plads i os, en plads som vi vil bære med videre i livet.
Derfor;
” Som en spydspids har du banet vejen for en tro på vores fremtid ”
Vi er taknemmelige fordi du som en banebryder har vist os vejen fra at være små usikre…. til at stole mere på os
og det er både med vemod og glæde, at vi må tage afsked og begive os til et nyt kapitel i hvert vores liv.
God vind til dig …(kære lærer). … vi letter mod nye vinde
Som først skrevet…
Om lidt er det forbi.. om lidt bliver her stille..
Det er vemodigt ..men skal ikke forstås som ikke at kunne give slip på barnet, som man faktisk lige synes jeg har afleveret i først klasse..
Nej! med min, der ved jeg , at hun er parat.. jeg stoler på at hun kan .. jeg vil stadig altid være her, støtte og hjælpe hvor jeg kan.
Men jeg ved den dag hun beslutter sig for at flyve fra min rede ”så er hun Parat!” om det så er i morgen ( hvilket jeg ikke håber) så kender jeg det stædige blod hun har i sine årer.
Jeg ved hun vil klare sig!
…Alle de her tanker de ligger bag og kommer til overfladen mens man løser en sådan opgave som at udtrykke sin tak til en skolelærer … En tak fra elever og forældre.. En tak for en storhjertet indsats!
Og ja jeg indrømmer at det er med vemod og at tårerne står i frit fald fra min øjenkrog, næsten helt sikkert også i aften til dimension… men sådan er det bare… sorry!
Hilsen Lene
