En speciel tid 20. marts 2020
Jeg synes tilstanden ligenu er vigtig at beskrive … huske . .måske tage frem om 1 år ..5 år og 10 år, der hvor vi sikkert har glemt hvad vi tænkte lige i nuet
Jeg håber, at du får lyst til, at skrive dine tanker .. for din egen skyld eller dine nærmeste eller efterkommere.
Mine er ærligt, som mine tanker er d. 20. marts 2020 og naturligvis meget grænseoverskridende at dele.
Lene Purkær Stefansen, 51 år ..Kunstner og bronzestøber.. min livsfilosofi er, at leve .. at skabe og at leve med en stor kærlighed til livet.
Jeg elsker, at kunne gøre en forskel, som jeg håber at jeg gør .. jeg elsker, at glæde dem der vil glædes.
Jeg er selvstændig med 2 virksomheder, jeg har forsørget mig selv i det i nu 23 år… har før prøvet at leve af lidt… alligevel skræmmer tanken.
Savn : I denne Coronatid savner jeg, at snakke med tilfældige i min udstilling, i telefonen, i Brugsen … noget, der giver mig en enorm energi. Jeg savner et godt håndtryk og et tilfældigt kram af en jeg kender.
Humør: Humøret tager til tider en tur .. både grundet sygdommen, som man helst ikke vil have, før der er en vacine… og grundet den tilstand, alle små selvstændige, samfundet og hele verden står i …idet også mit eget levebrød uanset, om man har drevet sin virksomhed altid med rettidig omhu.
Hverdagen: Jeg glædes over, at jeg har mit arbejde .. jeg kan få tankerne væk med noget oprydning eller skabelse… om end det i et svagt øjeblik kan være svært at se hvad, hvorfor og hvordan… Jeg vasker af og spritter nærmest hysterisk af… jeg fornemmer her i anden uge allerede næste lidt en fobi for mennesker der ikke holder sig 2 mtr væk .. jeg handler en gang om ugen .. i tidspunkter med få mennesker så jeg modsat mig normalt, faktisk slipper for at stoppe op og snakke med nogen… en nærmest introvert tendens.
Jeg er rimelig hysterisk med ikke at nogen kommer ind i min ”smittecirkel” og at jeg ikke går ind i andres.
Den uvirkelige virkelighed: Jeg tænker flere gange dagligt ”nu! vågner du af den her grimme drøm og alt er normalt” .. ”du er bare med i en dårlig amerikansk film.” Om natten drømmer jeg mærkelige drømme.
Glæde: Jeg finder glæde i at lave sund mad .. bruge tid på sund mad .. for at glæde min egen lille familie.
Jeg finder glæde i at bage en kage også levere den på mine nærmestes eller naboens dørtrin.
Jeg finder glæde i at få tankerne lidt væk fra det uvirkelige nu.
Jeg glædes over at holde den vante struktur i at tage på værkstedet .. forsøge at lave lidt .. acceptere at tankerne nogle dage styrer hvor meget.
Lyse øjeblikke: Der tænker jeg ”Lene! Til trods for at du dagligt hiver og slider i dine trodsige teenagebørn ”Mod”, håb, og troen på …og ” tænker hold kæft hvor virker det dumt, at ville forsørge sig selv som selvstændig ligenu … ”tage et elastikspring uden elastik” … så er jeg velvidende om at det var netop de teenagebørn der fik mig til at blive selvstændig ”Mod”, ”håb” og ”Troen på” … det er derfor! Og håber ikke at Corona får lov at flytte på at jeg elsker at være selvstændig.
Stemning: Derhjemme gør vi alle.. os og vores svigersøn en ekstra indsats for ikke at der opstår konflikter over små ligegyldige ting .. vi er rummelige og søde ved hinanden. Den her nærhed vi er i håber jeg at vi tager med på den anden side.
Familie og venner: Man forsøger, at skrive eller ringe til en ven .. eller et familiemedlem til en som man ved vil glædes over at høre ens stemme .. glædes over lidt snak… eller skriv.
Den anden side: Jeg har gjort mig tanker om hvordan det ser ud efter Corona .. Jeg tror, at der er en del som jeg ser anderledes på.. der er ting, der er for små at diskutere om.. at vi er sammen mig og min familie ligenu, her og efter, det er stærkt og vigtigst.♥
Med kærlige hilsner
Lene Purkær Stefansen
