Noget jeg aldrig har tænkt over…. I mit arbejde med bogen opdager jeg, at noget skinner meget igennem i de første skulpturer..

Faktisk alle de første handler om min svigerindes sygdom og død. Hendes kræftsygdom, der mærkes i vores familie i den periode hvor jeg gør klar til min allerførste udstilling og hendes død der er ca 1 måned før min første udstilling..  Det fyldte meget mentalt kan jeg sagtens huske, det gør det stadig. Men at det skulle have så stor betydning i mit udtryk, det ser jeg først nu i den her regennemleve af det til min bog.

Jeg ser at skulpturer som ”Kampen” ”Beskytteren1” og ”Beskytteren2” og ”Stærke mænd bag en stærk kvinde” ..”sorg” og familien …de fortæller nu i ved det for jer vel også noget om den store sorg det er at miste, om den magtesløshed man står med på sidelinien uden at kunne gøre noget.
Specielt skulpturen ”Stærke mænd bag en stærk kvinde” valgte jeg kun at sælge  den ene af. Det var for hårdt .. de andre var der kun en af og skulpturen ”Sorg” den står i min udstilling og den forbliver min. Jeg har behov for den og jeg har en stor kærlighed til den skulptur fordi når jeg ser på den så ved jeg at den er sorg. Sorg er kærlighed, det ved jeg også, og det er iorden at græde fordi det viser at vi er i stand til at elske nogen og derfor græder når vi mister en vi holder af. Den sorg og kærlighed bor her altid inde i os.

Jeg har altid været en der søger forklaringer på det uforklarlige… hvis jeg oplever noget… specielt noget der gør mig ked af det, sørgmodig eller vred .. så søger jeg forklaringer… ikke nødvendigvis i det offentlige rum, men forklaringer for mig selv, der kan bringe mig videre i et klarere lys.

Jeg opdager at jeg på en måde bruger kunsten som talerør for en opklaring for mig selv, om det der opfanges af mig… også selvom man ofte af de få linier ikke kan udlede hvilken historie der ligger forud, men kan opleve sine egne billeder, historie og rejse udfra den lille inspirationstekst.

Med kærlig hilsen
Lene

Pin It on Pinterest