Lene Purkær Stefansen og Kirsten Hjortlund – henholdsvis Bronzekunstner og Billedkunstner udstiller igen sammen i Galleri Molevit 5. – 17. juni. Begge kunstnere udstillede sidst i Skagen i 2015, og er nu sammen klar til igen at give publikum en kunst-oplevelse.
Man vil kunne opleve Lene Purkær Stefansens nyeste bronzeskulpturer, der afspejler en kærlighed til livet. Temaerne er oftest samspil mellem mennesker, familie og børn. Inspirationen, der ligger til grund for skulpturerne, skabes oftest af egne oplevelser og tanker, der ikke gør udtrykket mindre intenst.
Lene viser endvidere sine forskellige vinpropper, samt enkelte billeder i bronze. Hun har i sit værksted i Svenstrup ved Aalborg skabt værker og priser, der er uddelt i Singapore, Cape Town og Milano. Af større Bronzeskulpturer står bl.a. 4 på Aalborg Sygehus, De seneste to år ” Årets Nordjyde” i TV2 nord, denne pris er skabt af Lene

Kirsten Hjortlund viser lys – og glædesfyldte malerier inspireret af Lyset. Kunstneren holder især meget af at skildre naturlandskaber fra de vestlige egne af Danmark – men på en ekspressiv måde, så publikum ofte undrer sig. Billederne, der er meget rolige, men alligevel intense, indeholder både dybde og rum og i de fleste er det muligt at kunne ”gå ind i motivet” og næsten selv være til stede i det.
Kirsten Hjortlund har to atelier i Sønderborg i Sønderjylland. Hun er repræsenteret hos mange private i ind og udland, men også på et Statsmuseum, på flere slotte, samt hos mange af de største erhvervsvirksomheder i området.
Det er derfor en særlig glæde at byde publikum indenfor i Galleri Molevit fra 5. – 17. juni, hvor begge kunstnere vil være til stede i det meste af perioden. Der vil således være en del at kigge på, for det publikum, der har lyst til at aflægge Galleri Molevit et besøg. Galleri Molevit, Jens Klarupsvej 1 – 50 m fra Torvet.
Åben daglig kl. 11-18
Se endvidere www.lenepurkaer.dk og www.k-hjortlund.dk

Pin It on Pinterest