Den_som_aldrig_toer_voveJeg holder af at observere forskellige folkeslag og kulturer.

Tre uger i USA her i sommerferien,- mennesker, som er spændende i deres måde at være på.

Jer ser, at mange har behov for at gå og råbe lidt op på gaden,- måske for at nogen ser dem?

I New York står min lille familie med en fodgængerovergang helt i front.

En fed sportsvogn kører forbi,  i det samme råber en lidt sær ung mand fra sin cykel til os i det han kører forbi “I’m gonna get one of these, and i’ve got the Money!! Yes i have!!” mens han peger på sportsvognen og fægter med armene.

Vi står lidt måbende( Hvad sker der? … råbte han til os? ).. En ung sort mand ved siden af mig råber tilbage fra den store flok på fortovet… ” I believe you!!” mens han løfter sin arm…i sejr.. eller for at gøre sig synlig. Jeg smiler bredt til ham.. Og han siger henvendt til mig ”Someone´s got a believe him! , he needed this” … jeg smiler endnu bredere og siger til ham ”I like that thougth! It´s nice!.. You are nice!”
Der bliver grønt for os på fortovet, til at fortsætte .. og vi har fået en følgesvend, den sorte unge mand fra fortovskanten, skal åbenbart i samme retning som os … han snakker i et væk… om livet.. om politik o.m.a. uden egentlig at forvente de store svar af os tre ( min lille familie) og dog alligevel respons nok til at vi er hyggelige at snakke og at følges med…. Efter en 10 minutter når vi til hans destination .. vi fortsætter lidt klogere på en ung New Yorkers liv og tanker og i den grad beriget med.. at uanset hvorfra vi kommer, så kan vi have de samme menneskelige værdier, de samme behov for at nogen tror på os, ser på os, og at der er nogen derude der gør, samt beriget af at hvis man er åben, kan man møde andre mennesker, snakke, lære og blive klogere….

Måske skal vi råbe lidt mere til hinanden?..  ”Jeg tror på dig!!” … men tror du på dig?

Alt kræver både en der kaster og en der griber

Den her oplevelse vil give mig et smil på læben, hver gang jeg tænker på den… og uden tvivl også sætte nogle flere tanker i gang.

Pin It on Pinterest