“Med hjertet gør vi en forskel”

Det kan betyde så meget … vi gør det for og med vore nærmeste, vores familie, vores nabo, vores børns skole, vores by, vores land o.s.v.

Vi gør det af et godt hjerte! af denne skulptur doneres en del til Scleroseforskning via Cykelnerven

Størrelse 7,5*3,5 cm

Pris 850,- kr   Pris incl forsendelse 910,- kr (Heraf gik 240,- kr incl moms til Cykelnerven, der samler ind til forskning i sclerose for Scleroseforeningen) frem til den 14. juni 2017

Historien fra den 29. januar..

For knap 2 uger siden træder Therese ind i min udstilling.. Jeg kender ikke Therese, hun bor endda i Svenstrup mindre end 100 meter fra min udstilling.

Therese samler sponsorer ind til Cykelnervens projekt, hvor det indsamlede går til Schleroseforeningen.

Jeg kan ikke være hoved eller trøjesponsor, men vælger at støtte med et fast mindre beløb.

Så siger Therese ” jeg er vild med det du gør! … kunne man tænke sig? ….” Jeg siger ” Så tænker jeg! … man kunne!! …. ”

VI er i gang! En idé er skabt! .. Vi er superhøje, passionerede og ernergiske!

Hvorfor gør vi det?:

Mange organisationer har brug for forskerpenge/hjælp – kun få får store mediedækkede indsamlingsshows, der samler store millionbeløb ind.
Jeg har selv en nabo og god ven der har Schlerose (Therese har også)
Therese og jeg har god kemi – jeg kan lide Therese for måden hun kommer ind på, for den passion jeg ser i hendes øjne og tale og fordi hun vil gøre en forskel!
Jeg er selv ydmyg og taknemmelig for måden det går mig i kunsten på … ala når det regner på præsten, SÅ kan, må, skal det også dryppe på degnen.
”Med hjertet gør vi en forskel”

En lille bronzeskulptur/budbringer af kærlighed, 7 cm høj kan være med, i din hånd, i din nærhed.

Som en budbringer for kærlighed til dine nærmeste og din næste

Det ligger os nært, at hjælpe vore nærmeste og vore medmennesker.

Vi gør det af et godt hjerte, Omsorg, nærhed og kærlighed

Vi har alle brug for at vide det ” Med hjertet gør vi en forskel”

Man må gerne købe skulpturen, der koster 850,- kr ( incl moms) ( 910,- kr incl porto)

Til sig selv, en man holder af eller en der har brug for at blive hold af

Men jeg Lene ønsker også at Bronzeskulpturen skal være budbringer for de små organisationer eks.vis nu Schleroseforeningen og vigtigheden i at vi hjælper på den måde vi formår og evner.

Så støt gerne projektet direkte via din lokale Cykelnerven find din evt lokale her via Therese https://dk.betternow.org/…/jeg-cykler-for-en-verden-uden-sc…  notat: Med hjertet gør vi en forskel

”Med hjertet gør vi en forskel”

Det er det vi gør når vi giver vores kæreste et kram, siger søde ord til vores børn, rydder sne for vores nabo, laver mad til en sygdomsramt eller en hjemløs og støtter organisationer med et lille økonomisk beløb

Fakta

Cykelnerven er Danmarks hårdeste velgørenhedsevent og den ultimative sportslige udfordring på to hjul. Med otte benhårde Tour de France-bjerge på fire dage, kan cykelnervens rytter tage kampen op mod klassiske Tour-stigninger efter at have kæmpet sig op af bjerget for at skaffe penge til velgørenhed.

250 ILDSJÆLE PÅ TO HJUL

Det kræver et helt års forberedelse at blive klar til Cykelnerven. Og når Cykelnerven rammer de franske bjerge, er det med et felt, der med sine 250 deltager, er endnu større end det officielle Tour de France-felt. Hvert af de 9 landsdækkende hold kæmper for at sætte fokus på sclerose i netop deres lokalområde og samle penge ind til forskning. For rytterne er Cykelnerven både en personlig udfordring på viljestyrke og udholdenhed og samtidig et vigtigt bidrag i kampen mod sclerose.

CYKLER FOR EN VERDEN UDEN SCLEROSE

Derfor er fundraising et bærende element i Cykelnerven, og kræver mange timers frivilligt af hver rytter forud for turen til Frankrig.

SOM LYN FRA EN KLAR HIMMEL

Knap 15.000 danskere lider i dag af sclerose, mens der på verdensplan anslås at være omkring 2,4 mio. mennesker med sclerose. Hvert år kommer der mellem 600 og 700 nye tilfælde til herhjemme. Hvilket svarer til, at to danskere får diagnosen hver eneste dag året rundt.

Sclerose er ikke en livsstilssygdom, men rammer tilfældigt og ofte uden forvarsel. Kvinder under 40 år er den mest udsatte befolkningsgruppe, uden at man kender årsagen. 6 ud af 10 danskere med sclerose har sygdomsdebut inden de bliver 40 år.

Mens antallet af mænd med sclerose næsten er konstant, er antallet af særligt yngre kvinder kraftigt stigende. I Danmark er 2 ud af 3 mennesker med sclerose kvinder, og antallet af kvinder med sclerose er næsten fordoblet siden 1970´erne. I løbet af de seneste 40 år er sclerose gået fra at ramme både mænd og kvinder lige ofte, til i dag at ramme dobbelt så mange kvinder som mænd uden at man ved hvorfor.

Der er et STORT behov for at indsamle penge til forskning. Ny forskning i både årsager til sygdommen og bedre behandlingsformer er afgørende for de mennesker, som lever med sclerose hver eneste dag. Og det er dem, vi kæmper for i de franske bjerge.

 

Om Therese og Lene

Therese Pelo er Laborant, 39 år og bor i Svenstrup, gift, mor til 3, elsker motion og har meldt sig til Cykelnerven for at være med til at gøre en forskel for Scleroseforeningen.

Lene Purkær Stefansen er Kunstner, 48 år bor i Svenstrup, gift, mor til 1, elsker at arbejde med bronze og med en stor kærlighed til livet og alle dets facetter. Går ind i det her for at være med til at gøre en forskel.

-Vi kendte ikke hinanden for 2 uger siden-

Men sammen kan vi gøre en forskel!

P.S Hjælp altid de små!

”Med hjertet gør vi en forskel”

 

Pin It on Pinterest